Er min partner konfliktsky?

Kontflikter i parforholdet

Det er et meget typisk spørgsmål, jeg hører, når par vælger at komme i parterapi hos mig:

Er min partner konfliktsky?

Når der opstår spændinger eller konflikter i parforholdet, sker det ofte, at den ene part har lyst til at trække sig, og den anden får trang til at opsøge sin partner og være pågående for at høre, hvad der er galt. Ofte bliver det forstået som konfliktskyhed.

Hanne Hostrups billedet af en bulldozer og et tårn beskriver meget godt, hvad der sker:

Hjemme hos bulldozeren

Jo mere jeg mærker, at at min partner trækker sig og distancerer sig følelsesmæssigt fra mig, des mere har jeg brug for at checke ind hos den anden, og finde ud af, hvor min partner er i vores relation.

Derfor maser jeg på og skubber til, indtil jeg får en reaktion og igen kan mærke, hvor min partner er.

“Bulldozeren” opsøger partneren, fordi det giver uro og usikkerhed omkring relationen, når den anden trækker sig.

Hvorfor trækker han/hun sig? Er min partner konfliktsky? Hvor har jeg min partner? Er der sket noget, der gør, at vi ikke længere kan være i en følelsesmæssig kontakt?

Hjemme hos tårnet – den konfliktsky

Jo mere, jeg oplever, at min partner maser på, insisterer på kontakt og ikke respekterer, at det, jeg faktisk har brug lige nu, er plads, des længere væk får jeg behov for at trække mig fra min partner.

Om nødvendigt trækker jeg mig så langt væk, at jeg kan være sikker på, at min partner ikke kan nå mig.

“Tårnet” trækker sig, fordi det kan være svært at være i den følelsesmæssige kontakt. Den kan virke overvældende og ubehagelig, og det kan der være flere forskellige årsager til.

Det kan f.eks. være en ubehagelig følelse af forkerthed eller utilstrækkelighed som trænger sig på.

En oplevelse som gør, at vi kan have brug for at komme mere på afstand, så vi kan få en oplevelse af, at vi har kontrol over, hvordan den følelsesmæssige kontakt skal være.

Så at partneren trækker sig behøver ikke være grundet i konfliktskyhed.

Naturlige selvbeskyttelsestrategier

Begge positioner handler i bund og grund om, at vi har brug for at passe på os selv. Det er naturlige reaktioner og selvbeskyttelsesstrategier. Men mønsteret kan bringe par ind i en negativ spiral, som er fastlåst og giver konflikter i parforholdet.

I parterapien arbejder vi, derfor altid på at kortlægge det samspil, der udspiller sig, så parret kan betragte den dynamik, der foregår i mellem dem lidt mere udefra.

På den måde kan vi bedre forstå den dynamik, vi er blevet flettet ind i. Og gerne også skabe en ny stærk alliance, hvor parret sammen hjælper hinanden med at bryde fri af de gamle roller og positioner, som har skabt følelsesmæssig afstand.

Konfliktskyhed kan være at have brug for plads

Svaret er ikke entydigt. I fastlåste forhold kan det være svært at se en vej ud af det sted, vi er landet i. Vi føler os opgivende og mangler troen på, at vi kan bryde ud.

Men min erfaring er, at bare det at I giver jeres relation opmærksomhed og anerkendelse, kan være af rigtig stor betydningen, som kan starte en proces, som kan fjerne jer fra de sammenfiltrede konflikter.

Når jeg går ind og arbejder terapeutisk med de fastlåste positioner og mønstre, får parret forståelse for, hvad der sker imellem dem, og hvorfor det sker.

Og jeg giver altid, de par jeg arbejder med, brugbare værktøjer og metoder til at komme ud af de fastlåste positioner, som har skabt den følelsesmæssig afstand.

På den måde kan parret komme igennem krisen – sammen.

Læs mere: Når vi har svært ved at finde melodien

parterapeut København

Overvejer du/I at begynde et forløb med parterapi eller individuel terapi?

Book en tid online eller kontakt mig på på 24607041 eller kontakt@eskilholten.dk, hvis du har spørgsmål.

Jeg er efteruddannet i parterapi og er igang med at færdiggøre min uddannelse til psykoterapeut og tilbyder lige nu parterapi til reduceret pris.

Gratis forsamtale på 30 min.

Er I i tvivl, om parterapi er noget for jer? Og vil I gerne have en bedre fornemmelse af, hvordan jeg arbejder, før I går i parterapi?

Så book en forsamtale hos mig. Det er ganske gratis og uforpligtende.

Jeg lytter til jeres problemstillinger, og I får en fornemmelse af, hvordan parterapi foregår hos mig, og hvordan jeg kan hjælpe jer.

I er velkommen.