Parterapi

Obs: jeg søger træningsklienter. 

Der kan være mange årsager til søge en parterapeut. Når I kommer i parterapi hos mig, vil fokus være på jeres relation og det mønster, der udspiller sig imellem jer.

Eskil HoltenFind hinanden igen

Mange par henvender sig, fordi de oplever at de i visse situationer er kørt fast og ikke kan nå hinanden.

I stedet oplever de afvisninger, bebrejdelser og manglende nærvær kan give anledning til frustration og konflikter, og vi kan komme til at efterlade hinanden ensomme og efterladte i vores parforhold.

At sætte ord på sine behov og længsler overfor sin partner kan i sig selv være en udfordring. I parterapi skaber vi  et rum, hvor vi har lejlighed til at tale om det, der er svært.

Ofte skal der mange samtaler til for at sætte positive forandringer i gang hos jer.

Parterapi som hjertestarter

Parterapi er for jer, der ønsker at styrke og udvikle jeres parforhold. Målet med parterapi er, at man lærer at forstå både sig selv og sin partner bedre, og få mod og lyst til at skabe ændringer i samspillet med hinanden og nye måder at møde hinanden på.

Måske er der sket en konkret episode, der har rystet jeres forhold, og måske har I bare brug for at tale om, hvordan I er sammen i hverdagen.

Vi bærer alle forskellige livs- og overlevelsesstrategier med os ind i alle livets forhold, ikke mindst i vores parforhold som er vores vigtigste og mest sårbare relation.

Nogle par søger terapi som en form for parforholds-eftersyn, mens andre søger parterapi, når alle andre muligheder synes brugt op.

Pris

Pris: 525 kr. for en session på 90 minutter. Pengene går til min obligatoriske supervision som led i den sidste del af uddannelsen. Jeg er under uddannelse til psykoterapeut og tilbyder parterapi til reduceret pris til træningsklienter

Jeg studerer på Psykoterapeutisk Institut og følger institutets etiske retningslinjer omkring tavshedspligt

Sted

Jeg tilbyder parterapi i København og i mit sommerhus ved Liseleje:

Sommerhus som ramme

Ved Liseleje:
I mit sommerhus tæt på Liseleje. Sommerhuset ligger Fyrrelunden 51, 3370 Melby.

I København:
København NV, ved Nordic Health House eller i København K hos Psykoterapeutisk Institut.

Kontakt

Er du interesseret i at være træningsklient eller har du spørgsmål, er du velkommen til kontakte mig på mail eller på mobil.

kontakt@eskilholten.dk
mobil/sms: 24 60 70 41

Betaling

Mobile Pay: 513148

Afbudspolitik

Afbud til dagen før indtil kl. 16.00: gratis
Afbud på dagen eller ved glemt aftale: fuld betaling.

Læs mere om mig her

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Bedste hilsner
Eskil Holten