Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

Der er mange overvejelser, man skal igennem, når man står over for en beslutning om at gå i psykoterapi hos en psykolog eller psykoterapeut.

Noget af det vigtigste i dine overvejelser, er at du går efter din gode fornemmelse og finder en professionel og kompetent terapeut, som du kan være tryg hos.

Og rigtig meget handler om kemi. Det hjælper ikke meget, hvis du sidder hos en psykolog eller psykoterapeut, som du grundlæggende føler dig utryg og ukomfortabel ved.

En af overvejelserne kan være, om du skal gå i psykoterapi hos en psykolog eller en psykoterapeut.

Herunder har jeg samlet en god forklaring på, hvad forskellen er på en psykoterpeut og en psykolog. Den er primært hentet fra Psykoterapeutforeningen, og jeg håber, du kan bruge den.

Psykolog

Cand.  psych. er en akademisk uddannelse og tages på universitetet, og uddannelsen er først og fremmest teoretisk og videnskabelig.

Cand. Psych. indeholder ikke nødvendigvis praktisk træning i psykoterapi men dog et praktik forløb.

Psykologer er uddannet til at vurdere og stille en diagnose på psykiske sygdomme. Psykologen har en universitetsuddannelse i psykologi og eventuelt specialer inden for én eller flere psykologiske retninger.

En teoretisk og akademisk uddannelse

Vægten i psykologuddannelsen er overvejende på psykologiske teorier og metoder.

En autorisation som psykolog – som bl.a. fordrer supervision – kan tidligst opnås to år efter afsluttet kandidatuddannelse.

Efterfølgende er det muligt at videreuddanne sig til psykolog med speciale i psykoterapi.

Der er også psykologer der udøver psykoterapi uden efteruddannelse som psykoterapeut.

Kun psykologer har overenskomst med det offentlige og har derfor mulighed for at arbejde under sygesikringen. (ydernummer)

En god repræsentant for psykologfaget er østrigeren Sigmund Freud, der grundlagde psykoanalysen.

Psykolog

Psykoterapeut

Psykoterapeuter bliver uddannet til at hjælpe mennesker med almindelige og naturlige psykiske og personlige udfordringer, såsom sorg, kriser, stress eller angst.

Psykoterapeutens vigtigste værktøj er hans eller hendes egen person, er det et krav fra de psykoterapeutiske uddannelser, at psykoterapeuten har trænet de psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder i praksis og mærket dem på egen krop.

Modsat psykologer og psykoterapeuter uddannes psykoterapeuter ikke til at håndtere svære psykiske lidelser og stille kliniske diagnoser.

Et sansende og følelsesmæssigt fag

En psykoterapeut er uddannet gennem træning og teori med fokus på at arbejde med menneskers almene følelsesmæssige og psykiske problemstillinger i psykoterapi.

Studiet er egenbetalt, og den studerende har typisk anden erhvervserfaring, som terapeuten bygger ovenpå.

Uddannelsen kan ske gennem en 4½ årig uddannelse på et uddannelsesinstitut certificeret af Dansk Psykoterapeutforening og Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark (SPUD).

Certificeringen bygger på kvalitetskrav opstillet af Social-, Undervisnings- og Sundhedsministeriet.

En god repræsentant for den tidligere psykoterapi, er tyskeren Friedrich Salomon Perls, som var grundlægger af én af de første psykoterapeutiske retninger: Gestaltterapien

Psykoterapeut