Alt forladt i Asserbo
Jeg arrangerer en tidlig påskevandring hvor vi skal tilgive dem, der har gjort os fortræd.
Vores skridt bliver diamantklinger på nattehimlen og morgengry en boltsaks, når vi går forsoningens vej en tidlig morgen for at slipper fri.
Come backs i plantagen
Asserbo Plantage bærer ikke nag eller skriver ned. I stedet går skoven amok med come backs og oprejsninger i krattet, når det hele starter forfra og spirer frem.
Påsken er tidspunktet, hvor du skal bringe fred og tilgivelse til dem, der bragte smerte.
Alt forladt
Hvor der er grave, er der opstandelse
Vi går turen, fordi vi skal mærke en gradvis fornyelse hos os selv, når tilgivelse er blevet vores plovs metal.
Det er en spirende genfødsel og en nænsom forandring, som vi skal give plads og plante ud, når vi kommer hjem.
På de udpinte overdrev, hvor spæde påskeplanter finder næring.
Fælleslæsninger om genfødsler
Undervejs på turen stimler vi sammen og læser i poesi og litteratur. Vi står på gravhøje og forsvundne skydeterræn og finder forvandlinger i danske digte, oprejsninger fra russiske tummel-tilværelser og come backs hos gamle rockstjerner.
Og så går vi videre med optimistiske ord fra Fjodor Dostojevskij:
“Her begynder der en ny historie, historien om et menneskes gravise fornyelse, om hans langsomme genfødsel, hans overgang fra én verden til en anden, hans bekendtskab med en ny virkelighed som han hidtil intet havde anet om. Det kunne give stof til en ny fortælling; men denne fortælling slutter her.”
– Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og Straf
Stillevandring ved daggry
Vi laver undervejs en meditationsøvelse, som hjælper os hen imod en åben og modtagelig opmærksomhed, som vi bringer med på stillevandringen og ud på Melby Overdrevs spæde morgengrys guldbelagte spor.
Praktisk Information:
Længde: ca. 17 km.
Pris: 195 kr.
Varighed: ca. 5 timer
Mødested ved Melby Overdrev: Ved krydset mellem Tangvej og N.R. Olsensvej
Husk:
God lommelygte/pandelampe der kan lyse i 2 timer
Det rigtige tøj til årstiden. Tjek vejrudsigt.
Gode vandrestøvler
Toiletpapir
Rygsæk
Væske
Mad, frugt og energibarer
Det med småt:
Minimum 8 deltagere. Vandreopholdet kan aflyses ved for få tilmeldte. Hele indbetalte beløb refunderes naturligvis. Afmelding fra indtil tre uger før ophold refunderes med hele beløbet. Afmelding fra indtil to til tre uger før ophold refunderes halvdelen af beløbet. Afmelding indenfor 14 dage før start på vandreophold refunderes ikke
Læs også om Parterapi København