obs: udsolgt

Tilgivelse i Tisvilde

Jeg arrangerer en tidlig påskevandring hvor vi skal tilgive dem, der har gjort os fortræd.

Vores skridt bliver diamantklinger på nattehimlen og morgengry en boltsaks, når vi går forsoningens vej en tidlig morgen for at slipper fri.

Come backs i hegnet

Tisvilde Hegn bærer ikke nag eller skriver ned. I stedet går skoven amok med come backs og oprejsninger i krattet, når det hele starter forfra og spirer frem.

Påsken er tidspunktet, hvor du skal bringe fred og tilgivelse til dem, der bragte smerte.

Morgengry

Træd ind i tilgivelsens morgenrøde skær

Hvor der er grave, er der opstandelse

Vi går turen, fordi vi skal mærke en gradvis fornyelse hos os selv, når tilgivelse er blevet vores plovs metal.

Det er en spirende genfødsel og en nænsom forandring, som vi skal give plads og plante ud, når vi kommer hjem.

På de udpinte moræneskråninger, hvor spæde påskeplanter finder næring.

Fælleslæsninger om genfødsler

Undervejs på turen stimler vi sammen og læser i poesi og litteratur. Vi står på gravhøje og glemte byer, og finder forvandlinger i danske digte, oprejsninger fra russiske tummel-tilværelser og come backs hos gamle rockstjerner.

Og så går vi videre med optimistiske ord fra Fjodor Dostojevskij:

“Her begynder der en ny historie, historien om et menneskes gravise fornyelse, om hans langsomme genfødsel, hans overgang fra én verden til en anden, hans bekendtskab med en ny virkelighed som han hidtil intet havde anet om. Det kunne give stof til en ny fortælling; men denne fortælling slutter her.”

– Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og Straf

Gravhøj

Alt forladt i Tibirke Bakker

Stillevandring ved daggry

Vi laver undervejs en meditationsøvelse, som hjælper os hen imod en åben og modtagelig opmærksomhed, som vi bringer med på stillevandringen og ud på det spæde morgengrys guldbelagte spor.

Praktisk Information:
Tidspunkt: lørdag den 03. april, 2021, kl 05.30
Længde: ca. 17 km.
Pris: 195 kr.
Varighed: ca. 5 timer
Mødested: Parkeringspladsen ved Asserbo Slotsruin

Tilmelding:
Du er tilmeldt når du har overført 195 kr. på Mobile Pay: 513148 – skriv gerne ved tilmelding, hvad du ønsker at tilgive. Jeg siger det ikke videre. Men helt ok, hvis du ønsker, at den del skal være privat. Send gerne en mail også, så jeg kan sende info, når vi nærmer os. E-mail: kontakt@eskilholten.dk

Husk:
God lommelygte/pandelampe der kan lyse i 2 timer
Det rigtige tøj til årstiden. Tjek vejrudsigt.
Gode vandrestøvler
Toiletpapir
Rygsæk
Væske
Mad, frugt og energibarer

Det med småt:
Minimum 8 deltagere. Vandreopholdet kan aflyses ved for få tilmeldte. Hele indbetalte beløb refunderes naturligvis. Afmelding fra indtil tre uger før ophold refunderes med hele beløbet. Afmelding fra indtil to til tre uger før ophold refunderes halvdelen af beløbet. Afmelding indenfor 14 dage før start på vandreophold refunderes ikke

Læs mere om mig