Galleri

Jeg elsker at fotografere. At fange øjeblikke med mit kamera hjælper mig med at være til stede og give plads til min kreativitet. Gennem kameralinsen forbinder jeg mig med verden og samtidig træder jeg et skridt tilbage og finder hjem til mig selv igen.

Verden er større end mig

Især efter en intens dag i terapirummet gør det en forskel at svinge kameraet over skulderen og gå ud i byen. Det renser ud og lukker ned for dagens mange indtryk.

Og mærkeligt nok støder jeg ofte på motiver, der spejler det, jeg lige har siddet med i samtalerne. Som om verden udenfor og verden indeni pludselig hænger sammen. Det føles ægte og ret vildt, når det sker. Så mærker jeg, at verden er større end mig. Og det er en rar følelse.

© Eskil Holten – alle rettigheder forbeholdes. Jeg fotograferer i det offentlige rum. Det er vigtigt for mig, at ingen føler sig udstillet. Hvis du er med på et billede og ønsker det fjernet, fjerner jeg det naturligvis.