• Terapi i nordsjælland

Terapi i nordsjælland

Parterapi i Nordsjælland

Leder du efter parterapi i Nordsjælland? Tæt på Frederiksværk, Hundested eller Liseleje?

Jeg tilbyder parterapi i rolige omgivelser ved Melby, hvor naturen og afstanden fra hverdagen kan være en del af det, der gør arbejdet muligt.

Jeg arbejder med par, der vil noget mere med deres forhold og hjælper par med at genskabe nærhed, tillid og glæde i forholdet.

Adresse: Fyrrelunden 51, 3370 Melby.

ifs terapeut i Kbh

IFS & EFT: Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder med IFS (Internal Family Systems), både i individuelle samtaler og i parterapi, hvor jeg bruger IFIO (Intimacy from the Inside Out) — en parterapi-udgave af IFS. Det kombinerer jeg med EFT (Emotionsfokuseret parterapi).

I terapilokalet arbejder vi med det, der reelt sker imellem jer, når kontakten slipper. I stedet for at placere skyld eller hænge jer fast i uendelige diskussioner, kigger vi bag om paraderne og undersøger de mønstre og beskyttelsesstrategier, der skaber afstanden.

Går du derimod til individuel terapi, arbejder vi med de samme indre dele — de reaktioner, følelser og beskyttelsesstrategier, som IFS-metoden hjælper dig med at forstå og møde med mere ro.

Hos mig handler det om at skabe et trygt rum, hvor du — alene eller sammen med din partner — kan blive mødt og forstået, og begynde at tale fra et mere åbent sted.

parterapi ved Liseleje

Hvem henvender parterapi i Nordsjælland sig til?

Parterapi i Nordsjælland er relevant for jer, hvis I bor i Nordsjælland — i Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Hundested, eller andre omkringliggende områder. Men mange par kommer også fra København, fordi rammen og tilbuddet om fredfyldte forløb giver noget, de ikke finder i en byklinik.

I er velkomne, uanset hvor I befinder jer i jeres forhold. Nogle par kommer, fordi de er i krise. Andre kommer, fordi de gerne vil styrke et forhold, der grundlæggende er godt, men har brug for fornyet retning. Fælles for dem er, at de er klar til at gøre noget aktivt.

Læs også om parterapi i København

Parterapi i naturlige omgivelser

— hvad gør rammen ved arbejdet?

Der er noget særligt ved at arbejde med parforholdet et sted, der ikke er jeres dagligdag. Når I træder ud af de vante omgivelser — hjemmet, hverdagens rutiner, arbejdet — sker der ofte noget med tilgængeligheden. Det bliver lidt lettere at sætte ord på det, der ellers er svært at sige. Lidt lettere at lytte, fordi der ikke er alt det andet, der trækker i jer.

Stedet ligger for enden af en lille vej, omgivet af fredede arealer. Når I holder pause, er der mulighed for at gå en tur — ud i naturen eller ned mod kysten. Ikke som en del af terapien, men som det, pauser er: luft, bevægelse, lidt afstand til det svære inden vi vender tilbage.

Det er den slags ramme, der er svær at finde i en byklinik.

Intensiv parterapi i Nordsjælland

Ud over løbende parterapisamtaler tilbyder jeg intensive forløb i Nordsjælland — typisk en weekend fra fredag til søndag eller et skræddersyet hverdagsforløb. Intensiv parterapi er særligt relevant, hvis I står over for en akut krise, har svært ved at finde tid i hverdagen til løbende samtaler, eller ønsker at skabe et markant skifte på kortere tid.

Et intensivt forløb giver mulighed for en dybere emotionel bearbejdning, end det er muligt i enkeltsamtaler spredt over måneder. Mange par oplever hurtigere og mere mærkbare fremskridt, fordi den samlede tid og koncentrationen skaber et andet fundament for tillid og åbenhed.

Jeg skræddersyr forløbet til jer — inden vi begynder, har vi en indledende samtale om, hvad I har brug for, og hvad der giver mest mening givet jeres situation.

Læs mere om intensiv parterapi

Klient anbefaling:

“Tak for i dag og for hjælpen. Det betyder alt for os. Vi oplever, at vort forhold er fuldstændig ændret til fred og en følelse af gensidig omsorg og lykke. Tak” – klientpar, Sjælland

Klient anbefaling:

“Det hjælper så meget at få snakket om de ting, vi ikke har snakket om. Fortryder, at vi ikke har gjort det tidligere.” – klientpar, København

Klient anbefaling:

“Vi er glade for den rolle, som Eskil har haft i den positive ændring af vores relation og vil fortsat trække på hans viden og indsigt, så vi stadig arbejder på at være de bedste udgaver af os selv.” – klientpar, Sjælland

Klientanbefaling

Vi valgte en såkaldt intensiv weekend, som strakte sig fra fredag til søndag. Vi havde brug for at komme væk fra hverdagen og få noget ro til at fokusere på vores forhold. Vi har i lang tid døjet med kommunikationsproblemer og oplevelsen af at være alene i sit forhold. Vi valgte intensiv parterapi, fordi vi gerne vil se forandringer så hurtigt som muligt, og fordi det passede bedst ind i vores travle hverdag.

Eskil guidede os med en klar struktur, så vi både fik overblik og kom tættere på de ting, vi plejer at gå uden om. I en af pauserne gik vi sammen ned til vandet. Jeg lagde mærke til, at stilheden mellem os føltes mindre tung, end den plejer. Måske fordi vi lige havde åbnet op for nogle svære følelser oppe i sommerhuset.

Jeg synes, vi fik nye redskaber og en dybere forståelse af hinanden. Det var hårdt og ret intenst, men også utrolig givende! Vi tog hjem med en følelse af at stå et nyt sted som par og med klarhed over, hvordan vi kan gå videre herfra. Kan klart anbefales.

Klientpar, 47 år og 58 år, Nordsjælland