Når bilturen hjem bliver værre end selve samtalen
Mange kender den knugende fornemmelse i maven på vej hjem fra en session. I en ærlig tråd på et online forum beskrev en kvinde for nylig sin store ambivalens ved almindelig parterapi. Hun længtes efter forandring, men frygtede de ugentlige bilture hjem bagefter, hvor svære emner var blevet åbnet op, blot for at blive efterladt uafsluttede, når tiden løb ud. Resultatet var ofte fornyet tavshed eller bitre skænderier på parkeringspladsen.
Den frygt er reel og let at forstå. Når to mennesker elsker hinanden, men sidder fast i gentagne konflikter, aktiveres vores indre beskyttelsessystem hurtigt. I Internal Family Systems (IFS) forstår vi personligheden som bestående af forskellige dele. Nogle af vores dele fungerer som ihærdige beskyttere. Det kan være den side af dig, der pludselig trækker sig bag en mur af tavshed for at undgå mere smerte, eller siden der angriber med skarpe argumenter, før modparten når at ramme.
Under disse beskyttende lag gemmer sig vores mest sårbare og sårede sider. Det er de dele af os, der bærer på frygten for afvisning, utilstrækkelighed eller ensomhed. Når en samtale rører ved disse ømme punkter, reagerer beskytterne lynhurtigt for at passe på os. Hvis tiden er for knap, når vi kun lige akkurat at få aktiveret de sårbare følelser og de hårde forsvarsmekanismer, uden at nå frem til en reel forløsning.

