Parterapi København – Vesterbro og Chr. Havn
ESKIL HOLTEN
Parterapeut med speciale i EFT & IFS
Oplever I, at I er gledet langsomt fra hinanden, selvom kærligheden grundlæggende er der? Når følelsesmæssig afstand og gentagende konflikter tager over, kan det være svært selv at finde vejen tilbage.
I min praksis i København hjælper jeg jer med at bremse de uhensigtsmæssige cirkler, forstå hinandens reaktioner på et dybere plan og genskabe den nære forbindelse.
“Jeg tror, vi ville være skilt, hvis vi ikke havde rakt ud efter hjælp på det tidspunkt.”
— Morten og S, København
I skændes måske om det samme igen og igen — eller I er holdt op med at skændes og bare tier det ihjel. En af jer prøver at få kontakt. Den anden trækker sig. Begge er udmattede.
Bag det I siger til hinanden, er der næsten altid noget, der endnu ikke er blevet hørt. Det er dér, vi begynder.
I videoen har jeg sat lidt ord på, hvornår parterapi kan være en god ide:
Jeg arbejder ud fra to komplementære retninger: emotionsfokuseret parterapi (EFT) og den IFS-baserede parterapi, Intimacy From the Inside Out (IFIO).
Hjælper jer med at få øje på den negative cyklus udefra: Hvad sker der egentlig, når I bliver trigget, og hvad længes I efter under konflikten? Her skaber vi kontakt til de sårbare følelser, behov og længsler, der gemmer sig bag jeres forsvars- og beskyttelsesstrategier.
Bag overfladens konflikter gemmer der sig næsten altid en dybere, individuel smerte. I IFIO arbejder vi på to planer: Vi hjælper den enkelte med at lande i sig selv og møde egne sårbare dele, og vi skaber et trygt rum til at bringe den kontakt ind i parforholdet. Når smerten mødes både indefra og imellem jer, opløses de fastlåste mønstre.
Kombinationen betyder, at vi ikke nøjes med at analysere jeres mønstre udefra. Vi arbejder med dem i det øjeblik, de opstår i rummet – så I kan bryde dynamikken og genskabe trygheden.
Har I brug for et mere koncentreret forløb til kontakt og fordybelse?
Et koncentreret og fokuseret parterapiforløb kan være en effektiv genvej ud af de fastlåste mønstre. Læs mere om intensiv parterapi
Bag det I siger, er der næsten altid noget andet, der prøver at blive hørt.
Mange par venter desværre for længe med at opsøge hjælp. Det kan føles ubehageligt, måske også som en stor investering. Men alternativet ender ofte med at være værre.
Vi skubber beslutningen foran os, selvom konflikter og misforståelser har fyldt i lang tid. Vi ved godt, vi har svært ved at finde en vej ud af det, vi står i. Vi sidder fast i de samme mønstre og taler forbi hinanden igen og igen.
Jeg oplever nogen gange, at mænd møder op med en vis skepsis — og forlader første samtale positivt overrasket. Ikke fordi jeg forsøger at tale nogen til rette, men fordi jeg kender de mønstre, der gør det svært at sige sin sårbarhed højt. Bag tilbagetrækning ligger der næsten altid noget, der gerne vil blive sagt.

Jeg har primær praksis i Haderslevgade 22, st. th., 1671 Kbh V
Jeg har også konsultationer på Christianshavn
Det gør det nemt at komme til parterapi i København uanset om I kommer fra Frederiksberg, Amager, Østerbro eller Indre By.
